I begyndelsen af 1900-tallet og op til ca. 1950 var der på stedet 8-10 hytter, som fiskerne brugte som base for især fiskeri af sorthummer med tejner.

Hytterne var bygget af materialer, der var drevet i land, og de indeholdt som regel en eller to køjer, bord, stol og en kedel til at koge kaffe i. Fiskerne tilbragte en stor del af forår og sommer, med at fiske fra deres joller, der lå på stranden. Om dagen røgtede de garn og tejner, og en gang om ugen gik de til Vesterø for at sælge deres fangst. Aftenerne tilbragte de i hytterne, hvor de ordnede deres krogbakker eller hummertejner, mens de drak kaffe og snakkede om livet og verdenen.

En af fiskerne, Karl Gotfred, blev en gang spurgt af en besøgende fuldmægtig, om de fik noget at spise der inde i hytterne. "Jaja jaja, mæj fuer vi da noe åee (mænd får vi da noget at æde)" svarede han. "Hvad får I så om morgenen?" "Ja om måån ska vi jo uw å røjt, men føst fuer vi os no suert kaffe å smørrebrø". "Nå og hvad så mere?" "Jae, så kommer vi i låj (land) ijen". "Men skal I så ikke have noget at spise?" Jojow jojow, mæj ska vi da ha noe å ee". "Hvad får I så?" " Så fuer vi no suert kaffe å smørrebrø". "Jamen det kan I da ikke blive ved med! Hvad så mere?" "Ja så ska vi uw å graw worm å sæt bakker, så vi kå få nån fesk te tinern (tejnerne)". "Og hvad skal I så have, når I er færdige med det?" "Så ska vi ha no suert kaffe å smørrebrø". "Jamen får I da ikke andet, mine gode mand?" "Jojow jojow, om åttenen (aftenen) så ska vi da osse ha noe å ee" "Hvad får I så?""Så fuer vi no suert kaffe å smørrebrø". Så ville fuldmægtigen ikke have mere at vide.
(fra Arne Espegaards "Liv og sprog på svundne tiders Læsø")

Der er i dag kun to hytter tilbage. Den ene har Skov- og Naturstyrelsen brugsretten til, og den anden råder Læsø Museum over.