Gården er et frilandsmuseum på sit oprindelige sted, og med sit enorme sølvgrå tangtag med bevoksning af blomstrende planter, er den ved at være et af de efterhånden få eksempler på de tanghuse, der tidligere var så almindelige på Læsø - og som ikke findes andre steder i verden.
Gården var beboet indtil 1949, med den indretning, der kan ses endnu; med bageovn og åbne ildsteder, med alkover, uden elektrisk lys og med brønd på gårdspladsen. Gårdens sidste beboer, Sine Krogbæk, ændrede ikke meget i stuerne, så indboet er stadig placeret, som da hendes forældre overtog gården omkring år 1860. Staldene står også som dengang. De vækker minder hos dem, der endnu kan huske den tid.
Jævnligt hører vi gæster fortælle, hvordan de fx håndterede plejlen, når kornet skulle tærskes. For andre fortæller staldene om den enorme forandring, der er sket indenfor landbruget i løbet af en relativ kort årrække.
Et besøg på gården er en enestående chance for at opleve og høre om et ægte læsøhjem med egen stubmølle fra dengang, mændene var på havet en stor del af året, og hvor kvinderne tog sig af landbruget.
I gårdens udstillingsdel kan man bl.a. også orientere sig om konstruktionen af tangtage og se de mange planter, der kan vokse på tagene, se nogle af museets læsødragter og samlingen af sølvtilbehør til dragterne, se kirkedøren fra den tidligere Hals Kirke, der måtte forlades i første halvdel af 1700-tallet på grund af sandflugt, og nyde malerier fra museets samling, bl.a. Læsøpige i Nationaldragt af Michael Ancher.