Læsø Museum blev oprettet den 22. juni 1938, og i september samme år kunne man med støtte på 13.000 kr. fra Læsø Sparekasse købe den tangtængede bindingsværksgård lidt udenfor Byrum. I 1941 blev Hjemstavnsgården åbnet for publikum ved en stor folkefest, og nogle år senere foretog Nationalmuseet opmålinger af gården og optegnede den sidste beboers, Sine Krogbæks, erindringer om anvendelsen og indretningen af rummene på stedet.
Gårdens bygninger blev efterfølgende fredet i 1950.
I 1978 anlagdes parkeringsplads ved Hjemstavnsgården, og stubmøllen blev derfor flyttet til der hvor den står i dag.
Siden 1. januar 1985 har Læsø Museum haft status som statsanerkendt, kulturhistorisk lokalmuseum. Museets formål er at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle genstande og oplysninger om Læsøs kultur- og naturhistorie.
En del af historien bag Læsø Museum, og ikke mindst Museumsgården, kan læses i Lili Jepsens bog fra 2015, 'Et liv under tangtag', som også fortæller om gårdens sidste beboer, Sine Krogbæk. Hun blev født på stedet, tidligere Lynggården, den 13. juli 1865 og boede der indtil sin død den 22. oktober 1949. De sidste 10 år af sit liv som kustode i eget hjem.
Bogen kan bl.a. købes på Museumsgården og i Museumshuset.