Læsøs Garderobe
Familien Sørensen fra Ellegården i Gl. Østerby
Fotoet er taget lige før forrige århundredskifte - ca. 1897 - ud for en tilbygget tømmerstue i forbindelse med Ellegården i Gl. Østerby. På billedet ses i midten ”gamle” fru Sørensen omgivet af børn og børnebørn.
Til højre med piben ses Johan Gaarn Sørensen, der efter at have sejlet som styrmand kom hjem og overtog fødegården, drev landbruget og den dertil hørende købmandsforretning. Han var desuden opsynsmand for Østerby Redningsstation. Hos sig har han sin hustru Ingeborg og parrets yngste datter Gerda. Nederst til højre med hævet kaffekop er deres ældste Johanne og nederst til venstre nr. 2 Kathinka.
Herren øverst til venstre var mejeribestyrer i Østerby og gift med kvinden i midten til venstre der har parrets datter på skødet. Vi kender ikke deres navne ej heller kvinden til venstre for fru Sørensen, men vi må formode at de er i nær familie.
Ud over de smukke Læsødragter og mændenes karakteristiske fiskerbeklædning med sydvest, dobbeltradet uldfrakker og søstøvler kan billedet give et fingerpeg om kvindernes sociale status på Læsø rundt forrige århundredskifte, hvor mændene endnu ikke spillede den store rolle i hjemmet, men primært havde sit virke på havet.
Læsøkvindens festdragt af Kirsten Larsen
Dragten består af:
Underskørt i hvid bomuld.
Vest i kulørt stof med påsyede
silkebånd foran, hvorpå der er syet 5 á 6 sæt snøreringe i sølv. Derigennem er trukket snørekæden med snørepind i hver ende. Kæden er 1 – 1,5 m lang og er også i sølv.
Skørtet er damask, ca. 4 m bredt, med 72 læg foroven i taljen. Der er brede silkebånd forneden. Stoffet bliver leveret ufarvet og indfarves så i den blå farve, som folkedanserne har valgt.
Forklædet er til gifte kvinder i sort silke med sort mønstret silkebånd forneden. Forklædet samles bagpå med silkebånd, kaldet sneelbånd, som hænger ned bagpå.
Trøjen er af sort silke med smocksyede ærmer og tætsiddende liv, stor halsudskæring med i alt 4 eller 6 bråser påsyet. Bråserne er sølv i mange forskellige mønstre, altid i sæt overfor hinanden. Trøjen lukkes med 10 á 12 sæt hægter og maller, der også ses i mange forskellige mønstre.
Over trøjen bæres sølvbæltet, et sølvlænde i stokkeværk. Der findes i dag kun få bevarede.
Tørklædet er i hvid bomuld, 1,05 m x 1,05 m, med broderi samt en blonde rundt om tørklædet på 4 - 6 cm bredde. Tørklædet har været brugt til at skåne huen, en lille guldbroderet nakke, som i gammel tid var den originale hovedbeklædning. Vipperne fæstnes øverst på hovedet og hænger 55 cm ned på ryggen. Der er broderi og blonde rundt om dem.