Læsøs Garderobe

Familien Sørensen fra Ellegården i Gl. Østerby



Fotoet er taget lige før forrige århundredskifte - ca. 1897 - ud for en tilbygget tømmerstue i forbindelse med Ellegården i Gl. Østerby. På billedet ses i midten ”gamle” fru Sørensen omgivet af børn og børnebørn.

Til højre med piben ses Johan Gaarn Sørensen, der efter at have sejlet som styrmand kom hjem og overtog fødegården, drev landbruget og den dertil hørende købmandsforretning. Han var desuden opsynsmand for Østerby Redningsstation. Hos sig har han sin hustru Ingeborg og parrets yngste datter Gerda. Nederst til højre med hævet kaffekop er deres ældste Johanne og nederst til venstre nr. 2 Kathinka.

Herren øverst til venstre var mejeribestyrer i Østerby og gift med kvinden i midten til venstre der har parrets datter på skødet. Vi kender ikke deres navne ej heller kvinden til venstre for fru Sørensen, men vi må formode at de er i nær familie.

Ud over de smukke Læsødragter og mændenes karakteristiske fiskerbeklædning med sydvest, dobbeltradet uldfrakker og søstøvler kan billedet give et fingerpeg om kvindernes sociale status på Læsø rundt forrige århundredskifte, hvor mændene endnu ikke spillede den store rolle i hjemmet, men primært havde sit virke på havet.




Læsøkvindens festdragt af Kirsten Larsen



Dragten består af:

Underskørt i hvid bomuld.

Vest i kulørt stof med påsyede
silkebånd foran, hvorpå der er syet 5 á 6 sæt snøreringe i sølv. Derigennem er trukket snørekæden med snørepind i hver ende. Kæden er 1 – 1,5 m lang og er også i sølv.

Skørtet er damask, ca. 4 m bredt, med 72 læg foroven i taljen. Der er brede silkebånd forneden. Stoffet bliver leveret ufarvet og indfarves så i den blå farve, som folkedanserne har valgt.

Forklædet er til gifte kvinder i sort silke med sort mønstret silkebånd forneden. Forklædet samles bagpå med silkebånd, kaldet sneelbånd, som hænger ned bagpå.

Trøjen er af sort silke med smocksyede ærmer og tætsiddende liv, stor halsudskæring med i alt 4 eller 6 bråser påsyet. Bråserne er sølv i mange forskellige mønstre, altid i sæt overfor hinanden. Trøjen lukkes med 10 á 12 sæt hægter og maller, der også ses i mange forskellige mønstre.

Over trøjen bæres sølvbæltet, et sølvlænde i stokkeværk. Der findes i dag kun få bevarede.

Tørklædet er i hvid bomuld, 1,05 m x 1,05 m, med broderi samt en blonde rundt om tørklædet på 4 - 6 cm bredde. Tørklædet har været brugt til at skåne huen, en lille guldbroderet nakke, som i gammel tid var den originale hovedbeklædning. Vipperne fæstnes øverst på hovedet og hænger 55 cm ned på ryggen. Der er broderi og blonde rundt om dem.



Kinesiske malerier af Læsøfolk

Begge malerier er malet i Kina i sidste halvdel af det 19. århundrede efter fotografi.

Det var ikke ualmindeligt at danske søfolk havde fotos med til østen af familien med det formål at få lavet malerier af dem. Det må formodes at have været betydeligt billigere på denne måde, uden at gå for meget på kompromis med kvaliteten.

Den enlige kvinde på maleriet til venstre, bærer sorg. Det kan ses ved at de karakteristiske sølvsmykker på dragten er fjernet.

Helt officielt skulle en kvinde sørge i mindst ét år efter en ægtefælles død. For mandens vedkommende var sørgeperioden ½ år. Årsagen til forskelsbehandlingen var praktisk i den henseende at kvinden ved at vente et år med at gifte sig igen, ikke ”risikerede” at bringe sin afdøde mands ufødte barn ind i et nyt ægteskab. Modsat behøvede en mand ikke gå sørgetiden ud, hvis han var blevet alene med små børn.